Min Roskilde Festival !

Roskildeorange
Bodegaen foran Orange Scene, til Florence and the Machine 2015

Roskilde festivalen har været fast inventar i mit liv (minus 2014) siden 2007 hvor jeg ENDELIG fik lov til at tage afsted.
2007 var året hvor hele pladsen druknede i mudder, vand og div. Det var et fandens år at starte det man troede ville blive den fedeste oplevelse. Jeg endte med at blive syg med lungebetændelse og måtte tage hjem før tid.

Jeg er dog kommet gevaldigt efter det siden.
I mange år tog jeg altid afsted med min veninde Simone, og at dømme ud fra det antal røver historier vi har sammen, var det en stor succes.
Fra dengang hvor vi drak os helt ned, i “guld-øl-bong” og løb rundt i hele område L i 3 timer og råbte og skreg, og smed med ting, eller til den gang hvor vi blev bestjålet, og jeg tævede tyven med en dåsebajer.

Roskilde

Roskilde Festivalen er, for dem der ikke kender den, noget helt unikt og fuldstændig sindssygt. Stemningen er helt ubeskrivelig og alle er i en eller anden form for ekstase. Det hele (hvis det er godt vejr) går bare op i en højere enhed.

Jeg er typen der mere og mere, tager afsted for stemningen og “warm-up” dagene. Det er dagene inden musikken går igang, og selve festival pladsen åbner. Det er som regel her de vildeste oplevelser og fester sker, og også største delen af mine vanvittige historier kommer fra.

Det er dog unægteligt en helt særlig følelse at stå i Arene teltet, sammen med 20.000 mennesker og synge med på Mews “Comforting sounds” kl. lidt i midnat, eller hoppe rundt ved Orange scene midt på eftermiddagen med guldbajer, og hører Florence and the Machine.

Noget andet som man, som gammel roskilde rotte, glæder sig til, er gensyn med den lækre, ulækre mad man fylder sig med i løber af ugen.

Lige fra Dixie Burger, Gringo Nachos, Volleyklubbens Spaghetti Bolo til lunken dåsemakrel og faaborgleverpostej. Det hele glider bare ned, og gerne med en lunken dåsebajer.

madros

Vi gør en dyd ud af, at besøge festival pladsen når den åbner op, for bare at mæske os, i alt hvad der falder under fødevarestyrelsens kategori ” usund mad “! 😛

Gåturene rundt på camping området, er også noget jeg altid ser frem til. Ofte man havner til en rave fest i “Camp find Holger” eller til stole dans, sammen med en flok stive svenskere. Det er aldrig kedeligt i hvertfald, og man falder altid i snak med nogle sjove typer.
Sidste år sad min veninde Marie og jeg, med vores “Rub-A-Dunk” (TOTALT genialt koncept, med en 5 L dunk, med morgan og cola!!) i en camp, hvor vi spillede System Of a Down og Tenacious D på legetøjs instrumenter, and so on. Det er hele essensen i Roskilde for mig. Random shit.

Roskildemrdunk

Der vil komme en mere udførlig guide til Roskilde Festivalen når vi kommer tættere på.
Det vil bl.a. være med “Hvad tager man med på festival” “Guide til godt telt, til billige penge” “Musik du skal opleve” osv. osv.

Jeg glæder mig ihvertfald til at sætte skoene på den tis-befængte jord igen til sommer, ses vi??

– Ida Tanita

Et fuldemands frieri, efterfulgt af den ægte vare !

1531869_10152988698203585_3171977844870457172_n

 

Det der med et stort bryllup, stor hvid kjole og kirke, har aldrig været en af mine store drømme.
Tanken om at skulle blive gift har faktisk været lidt skræmmende.

Lige indtil jeg mødte Peter. BUM. Den der helt store, alt-igennem syrende forelskelse slog mig helt omkuld. Endelig at have følelsen af at have fundet sin hylde, og fundet en at dele hylden med.
Tanken om at vi skulle blive sammen til vi blev gamle og grå, virkede meget naturlig og på ingen måde skræmmende. Vi snakkede ret hurtigt om hvad vi egentlig hver især havde af drømme og ideer for fremtiden, og vi var da heldigvis enige om, at når tiden var til det, skulle vi da selvfølgelig giftes, og MÅSKE have et barn (mere om det på et andet tidspunkt).

Snakkes om frieri fyldte meget for mig i en periode, og jeg tænkte meget over, hvordan det nu ville være, og om Peter overhoved ville vælge at gøre det på en romantisk måde, eller om det blev et af de der totalt kiksede frierier man ser i tv?

En lørdag aften, sammen med veninderne, udviklede sig hurtigt til en vild bytur. Efter, hvad jeg føler er 1000 øl, snakker jeg med min gode veninde Marie, om alt det her frieri og bryllup. Jeg udtrykker overfor hende at jeg måske var i tvivl om hvorvidt Peter ville det, og om han havde glemt det? (Fjollet .. I know). I min store brandert besluttede jeg mig, for at ringe til Peter og tage en alvors snak. Peter er på det tidspunkt hjemme hos sine forældre, der bor et godt stykke udenfor Odense, og kl. er godt og vel tæt på 03.00 om natten.
Jeg ringer til Peter og starter vist nok med at snakke omkring mine tanker om alt det her, og hvad vi skulle stille op. Efter at have snakket lidt frem og tilbage, mener jeg at han er nødt til at komme hjem til Odense.

Jeg står på det tidspunkt udenfor diskoteket vi er på, og der er MANGE fulde mennesker rundt omkring, flere står og svejer/kaster op og andre spiser kebab. Her står jeg så. Stortudende, og insisterer på at han skal komme til Odense, for jeg skulle altså snakke med ham.

Jeg får ham overtalt til at han skal komme til Odense, så vi kan snakke om det, og det ender med hans mor kører ham hjem, midt om natten (Hun kender stadig ikke hele historien, om hvorfor han pludselig skulle køres hjem.. haha)

Peter kommer hjem, og jeg tuder stadig. Jeg ævler løs om, hvor højt jeg elsker ham, og ikke kan undvære ham. Vi sidder på sengen i soveværelset og snakker, og her får jeg en super ide. Jeg går på knæ foran Peter, kigger op på ham, og siger så “Peter … Vil du gifte dig med mig?”

Peter sagde sgu ja !
Dagen efter får jeg dog alligevel kolde fødder. “Ej hvor er det dog den dårligste frieri historie i verden. Det kan vi da ikke fortælle folk. Peter du er nødt til at gøre det rigtigt”. Ca. sådan samtalen var dagen efter.

Ugerne gik, og der skete aldrig rigtig mere. Jeg tænkte igen “Hmm. Gad vide om han har fortrudt, eller måske har glemt det?”

Lørdag d. 9 maj 2015, blev vi enige om at tage ud og spise brunch sammen. Have en rigtig hygge dag. Vi tager hen på vores go-too sted, Olivia Brasserie. Her sidder vi så, og får dejlig brunch, og snakker om løst og fast. Pludselig siger Peter, “Jeg har en lille ting til dig, skat.” Han vender sig rundt, for at tage noget i sin jakke lomme, og her tænker jeg “FUCK! Nej nej ikke herinde Peter, ikke på en fyldt restaurant, du frier bare ikke her!!”
Han tager en lille metal genstand op af lommen, og mit hjerte det hamre som en sindssyg.
Jeg får den lille ting i hånden, og kan se at det er en lille hængelås. “Vend den rundt” siger Peter, og der. Indgraveret på hængelåsen står der “Peter <3 Ida”.
“Jeg tænkte vi kunne gå en tur ned til Munkemose, og sætte den på broen, sådan for at smede vores kærlighed sammen?” siger han så.
Jeg sidder og ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det er ca. det mest romantiske og søde jeg har oplevet.

Efter brunch, går vi afsted mod Munkemose. Det støvregner, men solen skinner. Folk går tur med deres hund, og løber tur.

Vi stopper op, midt på broen, og finder det hele rigtige sted til vores lås.
Jeg står og bakser med at sætte låsen på, og da jeg vender mig rundt, er Peter gået på knæ. Midt på broen, i støvregn. “Ida Sørensen, vil du gifte dig med mig?”

Og ja for fanden, det vil jeg altså bare gerne !

 

– Ida Tanita

Hvem er jeg, og hvorfor dog en blog?

havefestude på den båd derhue

Hej alle sammen
Mit navn er Ida Tanita Sørensen, og jeg er 27 år.
Jeg er bosiddende i Odense, med min forlovede Peter.
Jeg arbejder som socialpædagog i Odense Kommune, ved Odense værkstederne, og ELSKER det.

Jeg har længe gået med tanken om at starte en blog. Men hvad skulle jeg skrive om? Havde jeg overhoved noget relevant at dele?

De spørgsmål er nok nogle de fleste bloggere har vendt med sig selv, kunne jeg i hvert fald forestille mig..

Jeg kom dog frem til at selvfølgelig har jeg noget relevant at dele.
Min hverdag er præget af mange ting, og det vil jeg egentlig gerne dele. Det kunne være skønne oplevelser, den mest fantastiske mad eller den helt uperfekte side af livet?

Jeg tænker i hvertfald at der er rigeligt at dele ud af, så håber du vil læse med, og være en del af mit helt perfekte, uperfekte liv.

 

– Ida Tanita