Mit perfekte, uperfekte liv …

Min Roskilde Festival !

Roskildeorange
Bodegaen foran Orange Scene, til Florence and the Machine 2015

Roskilde festivalen har været fast inventar i mit liv (minus 2014) siden 2007 hvor jeg ENDELIG fik lov til at tage afsted.
2007 var året hvor hele pladsen druknede i mudder, vand og div. Det var et fandens år at starte det man troede ville blive den fedeste oplevelse. Jeg endte med at blive syg med lungebetændelse og måtte tage hjem før tid.

Jeg er dog kommet gevaldigt efter det siden.
I mange år tog jeg altid afsted med min veninde Simone, og at dømme ud fra det antal røver historier vi har sammen, var det en stor succes.
Fra dengang hvor vi drak os helt ned, i “guld-øl-bong” og løb rundt i hele område L i 3 timer og råbte og skreg, og smed med ting, eller til den gang hvor vi blev bestjålet, og jeg tævede tyven med en dåsebajer.

Roskilde

Roskilde Festivalen er, for dem der ikke kender den, noget helt unikt og fuldstændig sindssygt. Stemningen er helt ubeskrivelig og alle er i en eller anden form for ekstase. Det hele (hvis det er godt vejr) går bare op i en højere enhed.

Jeg er typen der mere og mere, tager afsted for stemningen og “warm-up” dagene. Det er dagene inden musikken går igang, og selve festival pladsen åbner. Det er som regel her de vildeste oplevelser og fester sker, og også største delen af mine vanvittige historier kommer fra.

Det er dog unægteligt en helt særlig følelse at stå i Arene teltet, sammen med 20.000 mennesker og synge med på Mews “Comforting sounds” kl. lidt i midnat, eller hoppe rundt ved Orange scene midt på eftermiddagen med guldbajer, og hører Florence and the Machine.

Noget andet som man, som gammel roskilde rotte, glæder sig til, er gensyn med den lækre, ulækre mad man fylder sig med i løber af ugen.

Lige fra Dixie Burger, Gringo Nachos, Volleyklubbens Spaghetti Bolo til lunken dåsemakrel og faaborgleverpostej. Det hele glider bare ned, og gerne med en lunken dåsebajer.

madros

Vi gør en dyd ud af, at besøge festival pladsen når den åbner op, for bare at mæske os, i alt hvad der falder under fødevarestyrelsens kategori ” usund mad “! 😛

Gåturene rundt på camping området, er også noget jeg altid ser frem til. Ofte man havner til en rave fest i “Camp find Holger” eller til stole dans, sammen med en flok stive svenskere. Det er aldrig kedeligt i hvertfald, og man falder altid i snak med nogle sjove typer.
Sidste år sad min veninde Marie og jeg, med vores “Rub-A-Dunk” (TOTALT genialt koncept, med en 5 L dunk, med morgan og cola!!) i en camp, hvor vi spillede System Of a Down og Tenacious D på legetøjs instrumenter, and so on. Det er hele essensen i Roskilde for mig. Random shit.

Roskildemrdunk

Der vil komme en mere udførlig guide til Roskilde Festivalen når vi kommer tættere på.
Det vil bl.a. være med “Hvad tager man med på festival” “Guide til godt telt, til billige penge” “Musik du skal opleve” osv. osv.

Jeg glæder mig ihvertfald til at sætte skoene på den tis-befængte jord igen til sommer, ses vi??

– Ida Tanita

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll To Top