Mit perfekte, uperfekte liv …

Bryllups planlægning – So fare

col
Billederne er fra Pintrest

Puha…

At planlægge den vigtigste dag i sit liv er sgu hårdt.
Som jeg har skrevet tidligere så er jeg ikke typen der har drømt om det store bryllup, med kirke og stor fluffy kjole.
Vi havde også en lang snak om hvor vi egentlig skulle vies, for jeg er ikke medlem af folkekirken, og på ingen måde troende, og for Peter var det vigtigt at blive viet hvor han både er døbt og konfirmeret.
Det betyder egentlig ikke alt for mig, at det ikke bliver kirken, og hvis det virkelig er så stort for Peter, så er det egentlig okay med mig. Kirken ligger SÅ flot, så tænker det nok går 😉

Vi har været SÅ heldige at få det perfekte venue til festen, og at kirken også var ledig den samme dag.

Festen skal holdes på Gadsbølle gamle skole, som idag er DSUs kursusejendom. Stedet er helt fantastisk, og der er stor festsal (gamle gymnastiksal) og sovesal med plads til alle vores gæster.
Der er stort industri køkken, samt service til alle. Det kunne næsten ikke blive bedre vel?
Eller jooo….
Skolen ligger nemlig også med et dejligt stort græs areal til, så der er rig mulighed for en masse aktiviteter.
Det ligger også rimelig uforstyrret, så man kan tillade sig at spille høj musik 😀

Vi har fået stedet, for en ret kammeratlig pris, da vi begge to er medlemmer af DSU, som ejer stedet. Man kan også leje det som privat person hvis man ønsker det.

col2
Billederne er fra Pintrest

Vi er stadig igang med at finde ud af budgettet, som vi måske er 80% sikre på indtil videre.
Det er svært at være sådan helt sikre på forhånd med hvad tingene koster, men vi har en rimelig god rettesnor.

Jeg er også så småt begyndt at kigge efter kjole. Jeg er SLET ikke til strut, tyl og glimmer glammer. Så det er liiiiidt svært at finde en enkel pæn kjole, som ikke nødvendigvis er hvid, og str. 36. (Ja … fandt en flot kjole i Lily, dog kun tilgængelig i str. 36)
Men indtil videre har ASOS.com haft nogle ret gode bud.

Hvad Peter skal have på, er vi ikke kommet helt vildt meget nærmere, andet end at blå er en utrolig flot farve til ham.

Vi er utrolig heldige at have så mange seje mennesker i vores netværk, som kan alt muligt forskelligt. Vi håber derfor på, at kunne trække lidt på dem.
Har en sød veninde, der er utrolig skarp til at lave grafik, og som vil hjælpe med invitationerne.
Min svoger og hans søde kæreste, dyrker og handler med blomster og er SÅ seje til hele det hejst, så der er forhåbentlig lidt hjælp at hente der 🙂

Mad er vi ikke helt låst faste på endnu, men har snakket om en tapas buffet. Dette fordi tapas er GENIALT, og fordi vi har mange hensyn at tage. Allergikere osv. så vi tænkte en buffet var en god løsning. Dette også for at sparer lidt penge i sidste ende, til mere sjov og ballade.
En ting vi dog er blevet lidt vilde med, er ideen om en “Snack/slik bar” i stedet for desserten.
Igen for at der skal ske noget anderledes, men også for mangfoldigheden. (Og hvem elsker ikke bland-selv-slik?????)
Som det er lige nu, mangler vi at hitte ud af en løsning med natmad og musikken. Det er umiddelbart ikke noget vi har budgetteret med, da vi håber vi kan finde nogen i vores netværk der måske kan hjælpe. Nu får vi se, hvad det bliver til.

Billederne, er nogle jeg har fundet på Pintrest, hvor jeg har fundet utrolig meget inspiration. Det er alt fra pynt, til blomster, kjole osv. osv. Mange af dem, er noget jeg faktisk godt kunne se til mit eget bryllup. Både bordpynten og blomsterne. Jeg har lavet en opslagstavle derinde, som i skal være velkomne til at følge med på.

slik
Billedet er fra Pintrest

 

Der skal nok komme lidt mere deltaljer og billeder senere, når vi er nået lidt længere med planlægningen .

– Ida Tanita

Et fuldemands frieri, efterfulgt af den ægte vare !

1531869_10152988698203585_3171977844870457172_n

 

Det der med et stort bryllup, stor hvid kjole og kirke, har aldrig været en af mine store drømme.
Tanken om at skulle blive gift har faktisk været lidt skræmmende.

Lige indtil jeg mødte Peter. BUM. Den der helt store, alt-igennem syrende forelskelse slog mig helt omkuld. Endelig at have følelsen af at have fundet sin hylde, og fundet en at dele hylden med.
Tanken om at vi skulle blive sammen til vi blev gamle og grå, virkede meget naturlig og på ingen måde skræmmende. Vi snakkede ret hurtigt om hvad vi egentlig hver især havde af drømme og ideer for fremtiden, og vi var da heldigvis enige om, at når tiden var til det, skulle vi da selvfølgelig giftes, og MÅSKE have et barn (mere om det på et andet tidspunkt).

Snakkes om frieri fyldte meget for mig i en periode, og jeg tænkte meget over, hvordan det nu ville være, og om Peter overhoved ville vælge at gøre det på en romantisk måde, eller om det blev et af de der totalt kiksede frierier man ser i tv?

En lørdag aften, sammen med veninderne, udviklede sig hurtigt til en vild bytur. Efter, hvad jeg føler er 1000 øl, snakker jeg med min gode veninde Marie, om alt det her frieri og bryllup. Jeg udtrykker overfor hende at jeg måske var i tvivl om hvorvidt Peter ville det, og om han havde glemt det? (Fjollet .. I know). I min store brandert besluttede jeg mig, for at ringe til Peter og tage en alvors snak. Peter er på det tidspunkt hjemme hos sine forældre, der bor et godt stykke udenfor Odense, og kl. er godt og vel tæt på 03.00 om natten.
Jeg ringer til Peter og starter vist nok med at snakke omkring mine tanker om alt det her, og hvad vi skulle stille op. Efter at have snakket lidt frem og tilbage, mener jeg at han er nødt til at komme hjem til Odense.

Jeg står på det tidspunkt udenfor diskoteket vi er på, og der er MANGE fulde mennesker rundt omkring, flere står og svejer/kaster op og andre spiser kebab. Her står jeg så. Stortudende, og insisterer på at han skal komme til Odense, for jeg skulle altså snakke med ham.

Jeg får ham overtalt til at han skal komme til Odense, så vi kan snakke om det, og det ender med hans mor kører ham hjem, midt om natten (Hun kender stadig ikke hele historien, om hvorfor han pludselig skulle køres hjem.. haha)

Peter kommer hjem, og jeg tuder stadig. Jeg ævler løs om, hvor højt jeg elsker ham, og ikke kan undvære ham. Vi sidder på sengen i soveværelset og snakker, og her får jeg en super ide. Jeg går på knæ foran Peter, kigger op på ham, og siger så “Peter … Vil du gifte dig med mig?”

Peter sagde sgu ja !
Dagen efter får jeg dog alligevel kolde fødder. “Ej hvor er det dog den dårligste frieri historie i verden. Det kan vi da ikke fortælle folk. Peter du er nødt til at gøre det rigtigt”. Ca. sådan samtalen var dagen efter.

Ugerne gik, og der skete aldrig rigtig mere. Jeg tænkte igen “Hmm. Gad vide om han har fortrudt, eller måske har glemt det?”

Lørdag d. 9 maj 2015, blev vi enige om at tage ud og spise brunch sammen. Have en rigtig hygge dag. Vi tager hen på vores go-too sted, Olivia Brasserie. Her sidder vi så, og får dejlig brunch, og snakker om løst og fast. Pludselig siger Peter, “Jeg har en lille ting til dig, skat.” Han vender sig rundt, for at tage noget i sin jakke lomme, og her tænker jeg “FUCK! Nej nej ikke herinde Peter, ikke på en fyldt restaurant, du frier bare ikke her!!”
Han tager en lille metal genstand op af lommen, og mit hjerte det hamre som en sindssyg.
Jeg får den lille ting i hånden, og kan se at det er en lille hængelås. “Vend den rundt” siger Peter, og der. Indgraveret på hængelåsen står der “Peter <3 Ida”.
“Jeg tænkte vi kunne gå en tur ned til Munkemose, og sætte den på broen, sådan for at smede vores kærlighed sammen?” siger han så.
Jeg sidder og ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det er ca. det mest romantiske og søde jeg har oplevet.

Efter brunch, går vi afsted mod Munkemose. Det støvregner, men solen skinner. Folk går tur med deres hund, og løber tur.

Vi stopper op, midt på broen, og finder det hele rigtige sted til vores lås.
Jeg står og bakser med at sætte låsen på, og da jeg vender mig rundt, er Peter gået på knæ. Midt på broen, i støvregn. “Ida Sørensen, vil du gifte dig med mig?”

Og ja for fanden, det vil jeg altså bare gerne !

 

– Ida Tanita

Scroll To Top